Vi har designet en udvidelse til det eksisterende hospice. Udvidelsen skulle passe til Svanevigs vision om at være et hjem, der giver pleje og livskvalitet til mennesker, som er i slutningen af deres liv.
Inklusion samt muligheden for pleje, ansvarlighed og involvering skulle tænkes ind i bygningens sociale funktion for at hjælpe patienter og deres pårørende gennem vanskelige tider.
Morten Bülow Arkitekter designede derfor et rum til fordybelse og ro, som skulle understøtte ideen om at være et hjem, hvor der samtidige var muligheder for komfort og socialt samvær i en svær tid. Foruden ovenstående kunne udvidelsen også bruges til mindre begivenheder som f.eks. præstebesøg eller en musikaften med klaver. Det multifunktionelle rum blev skabt med fokus på at bringe alle facetter af den fantastiske udsigt i spil, så arkitekturen understøttede både naturen og den menneskelig interaktion.
Afsluttet
50 m²
Bandholm
2019